Framus staalstrengsguitar

Den har søreme tilhørt GO-GO-kringlerne. Min Framus guitar fra februar 1964 var faktisk afgået ved døden og kasseret fra et nedlagt plejehjem. Afstivningen inden i guitaren havde opgivet sin funktion, fordi den originale hudlim var krystalliseret og faldet af afstivningen. Derfor kunne strengenes træk få guitaren til at klappe helt sammen. Jeg fik den hjem i håb om at kunne bruge nogle få reservedele fra liget. Guitaren er konstrueret med massivt dæk og ikke krydsfinér. Det betyder at dækket ikke er stærkt og at guitaren lyder bedre. Dækket var revnet totalt fem steder og slagpladen var bukket helt sammen.
Så gik der sport i at genoplive Framus'en - og det lykkedes. Man kan stadig se samlingerne efter brudene i dækket, men der er blevet en herlig lille Parlor guitar ud af det. Klangen kan sammenlignes med Levinguitarer fra samme periode. Det gamle påklistrede skilt "GO-GO-kringlerne"er limet på igen hvor jeg kan se at det engang har siddet.
Jeg kan li' at forestille mig hvordan band'et GO-GO-kringlerne har givet koncert for de andre gamle på det plejehjem, hvor guitaren kommer fra.